LYST TIL

Hvad har kvinder lyst til? Hvornår og hvordan tændes og slukkes kvinder? Hvordan ændrer kvinders lyst sig gennem livet? Og hvordan går vi egentlig og har det med vores egen lyst? Sexologerne Ulla Hinge og Patricia Jiménez taler sammen om kvinders lyst. om lyst, legetøj, graviditet, porno, høj lyst, lav lyst, onani, faste forhold, singlesex og meget mere. Vi taler ud fra vores faglighed, vores praksis og ikke mindst vores eget liv som hhv. 52-årig mormor med kæreste og 32-årig single med et aktivt datingliv. Ulla Hinge og Patricia Jiménez er uddannet parterapeuter og sexologer og har praksis tæt ved Nyhavn i København, hvor de også afholder events om lyst og seksualitet. De skriver begge erotisk fiktion.

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify
  • Amazon Music
  • iHeartRadio
  • PlayerFM
  • Podchaser
  • BoomPlay

Episodes

Wednesday Apr 10, 2024

I starten af et parforhold oplever de fleste gratis lyst i rå mængder. Hormonerne gør det overflødigt at tænke over, hvordan vi mon får lyst. Men hvordan kan lysten trives, når forholdet varer flere år, måske hele livet?
Vi taler om spænding og tryghed og hvordan de hænger sammen og nogle gange spænder ben for hinanden.
Patricia er en free spirit og vil ikke sættes i en kasse. Ulla mener, at inden for trygge rammer kan alt lade sig gøre.
Og så løfter vi sløret for, hvordan sæson 2 kommer til at udvide vores Lyst til ... koncept.
 
Fik du lyst til at melde dig til en tryg og inspirerende aften for par? Skynd dig at købe jeres billet på dette link – vi glæder os til at se jer.

9 LYST TIL ... Onani

Wednesday Apr 03, 2024

Wednesday Apr 03, 2024

At røre ved sig selv er lige så naturligt, som det er sundt og godt. Onani er et middel til at slappe af, til nydelse, til at lære din lyst at kende.
Hvorfor gør kvinder det mon så meget mindre end mænd ifølge SEXUS-undersøgelsen?
Vi taler om vores egne første oplevelser med onani, om sexlegetøj til at give dig selv den store tur og om onani og parforhold. Og så taler vi om, hvorfor vi har det så svært ved selve ordet onani.
 

8 LYST TIL ... Sex

Wednesday Mar 27, 2024

Wednesday Mar 27, 2024

Hvorfor har du sex? 
I dette afsnit stiller vi et spørgsmål, mange af os sjældent stiller os selv og hinanden.
Sex er kilden til nydelse, til tilknytning, til afslapning og til børn. 
Vi gennemgår de 6 R'er – reproduction, recreation, relaxation, relation, rehabilitation og respect – og taler om, hvorfor vi selv har sex og har haft sex gennem tiden.
Og så slår vi et slag for "sex først".
 

7 LYST TIL ... Børn

Wednesday Mar 20, 2024

Wednesday Mar 20, 2024

For kvinder er det at blive gravid og få børn en del af sexlivet – uanset om vi vil eller ej. Nogle er bange for at blive gravide, nogle vil gerne være det og kan ikke, nogle er gravide og oplever, at lysten ændres.
Ulla har haft små børn i sit liv i 26 år og har det stadig. Patricia har ikke lyst til at få børn. Hvordan har det påvirket vores lyst? Er mødre sexede? Hvilke muligheder giver det IKKE at ville have børn?
Vi taler også om, hvordan det påvirker lysten og parforholdet at have små børn. Og så opfinder vi udtrykket "brystsprøjteorgasme"!
 

LYST TIL ...Pause

Wednesday Feb 21, 2024

Wednesday Feb 21, 2024

Ulla og Patricia er gået i hi for at skrive på deres romaner og for at holde vinterferie.
Derfor kommer næste afsnit af Lyst til ... først den 20. marts. Det er til gengæld et afsnit, I kan glæde jer til, for det handler om børn. Lyst til at få børn, lyst til IKKE at få børn, det at prøve at få børn, blive gravid, have børn, ikke have børn ... og alt det, det gør ved lysten.
Vi høres ved den 20. marts.
 
Kærlig hilsen
Ulla & Patricia

6 LYST TIL ... Sexting

Wednesday Feb 14, 2024

Wednesday Feb 14, 2024

6 LYST TIL …. Sexting
 
Temperaturen stiger i studiet, når vi taler om sexting. Sexting er en sammensætning af ”sex” og ”texting” og er et lidt overset middel til at få en mere hot dagligdag for både singler og kvinder med faste partnere.
Vi taler om, hvem man kan sexte med, hvordan man kan gøre, og hvilke alternativer, der er, hvis du ikke er så god med ord. Ligesom med sex i den fysiske verden er der også nogle etiske regler for god samtykkeskik, og dem vender vi selvfølgelig også.
Som en særlig Valentins-gave giver vi nogle konkrete eksempler på, hvad du kan skrive til din partner eller andre og dermed bruge fantasien og ordene til at sætte gang i lysten.
Du må heller ikke gå glip af Patricias historie om at modtage et ganske særligt dokument fra hendes mere erfarne veninder, da hun var 18.
Hey, og nyd så den dejlige lyd fra vores helt nye studie, som vi er heldige at låne af læge, podcaster og komiker Andreas Hoff. Ham kan du følge på https://www.instagram.com/doktorhoff/
 
Værter: Ulla Hinge og Patricia Jiménez
Producere: Ulla Hinge og Patricia Jiménez
Studie: Andreas Hoff
 
Følg os på @ulla_hinge_terapi og @patricia.terapi
 
Psst! Se vores kursus om sexting med gratis download af sexting-eksempler på https://payhip.com/UllaHinge eller https://payhip.com/Patriciaonlineshop

5 LYST TIL ...At tale om sex

Wednesday Feb 07, 2024

Wednesday Feb 07, 2024

Ulla og Patricia taler med hinanden – og dig – om sex. Det har de gjort, siden de mødtes.
For Ulla var det ikke normalt at tale om sex i detaljer med veninder, før de to mødte hinanden og en masse andre kvinder på deres fælles uddannelse. For Patricia har det været en naturlig del af kommunikationen derhjemme og i venindegruppen.
Vi taler om, hvordan andres erfaringer og viden kan hjælpe os i vores sexliv.
Har du nogen, du kan tale om sex med? Og hvis du ikke har, ville du så gerne have det?
Vi sender også et skud ud til alle landets folkeskolelærere, som i denne uge – uge 6 – skal varetage det timeløse fag seksualvejledning. Vi håber, de får formidlet en masse viden til deres elever, for der er virkelig behov for det derude.
 
Værter: Ulla Hinge og Patricia Jiménez
Producere: Ulla Hinge og Patricia Jiménez

Friday Feb 02, 2024

Vi fyrer op under begreberne i dette afsnit, hvor vi taler om lyst til flere partnere, både i singlelivet og i parforholdet. Vi taler blandt andet om slutshaming, bodycount og tolyamouri, og vi tager en svingom med det gode gamle situationship.
Både Ulla og Patricia har været singler i lange perioder, og hvad gør man så med sin lyst? Kan man have et situationship uden at blive jaloux på hinandens andre partnere? Hvad stiller man op med andres direkte eller indirekte udskamning af kvinder, der har flere partnere?
Og hvad hvis man slet ikke har lyst til at have sex med nogen, man ikke er forelsket i?
Åbne parforhold, svingerliv og polyamouri er blevet, om ikke mainstream, så noget vi taler om. Ulla voksede op under 1970’ernes drømme om fri kærlighed, hvor jalousi var en tabubelagt følelse. I dag taler man åbent om både fordele og ulemper ved seksuelle eksperimenter og det etiske aspekt. Og det er godt.
 
Værter: Ulla Hinge og Patricia Jiménez
Producere: Ulla Hinge og Patricia Jiménez
 
Vil du vide mere om fantasier, skal du læse bogen Tell Me Want You Want af Justin Lehmiller. Du kan også følge socialpsykologen på Instagram @justinlehmiller – han har mange interessante fakta og kommunikerer sjovt og ligetil.

3 LYST TIL ... LAV LYST

Wednesday Jan 24, 2024

Wednesday Jan 24, 2024

”Hvorfor tabte du lysten?”
Engang kunne du ikke vente med at hive tøjet af din partner, nu gør du krumspring for at undgå sex. Kender du det? Ulla gør. For mange år siden fantaserede hun om at slippe for sex igen. Nogensinde.
Vi taler om et emne, rigtig mange kvinder både i og uden parforhold kender. Vi introducerer begreberne speeder og bremse (introduceret af Ph.D. Emily Nagoski), når det gælder seksuel lyst. Hvordan kan det fx være, at et klap i numsen nogle gange er hot, andre gange bare virkelig irriterende?
I dette afsnit får vi også hjælp fra psykiater Rosemary Basson og hendes  model for seksuel respons, og så når vi lige at nævne parterapeut Esther Perel, som ved fra sit arbejde med par i hele verden, at tryghed kan kvæle spændingen og dermed lysten. 

2 LYST TIL ... Høj lyst

Wednesday Jan 17, 2024

Wednesday Jan 17, 2024

”Hvordan er det at være kvinde med høj lyst?”
I starten af et forhold knalder alle som kaniner, og når der er gået et halvt år … vil nogle af os stadig knalde. Rigtig meget.
Høj lyst hos kvinder er et emne, vi sjældent hører om, fordi mænd generelt ofte er bedre i kontakt med deres lyst. Men de har bestemt ikke mere af den. Det ved Patricia en del om. Hun fortæller om at være kvinde med høj lyst i både singlelivet og parforhold.
Vi forsøger at finde ud af, om høj lyst er forbundet med spontan lyst, og om kvinders lyst egentlig er så farlig, som den er blevet set som.
 

Image

LYST TIL

Sexologerne Ulla Hinge  og Patricia Jiménez taler sammen om kvinders lyst. Hvad har kvinder lyst til? Hvornår og hvordan tændes og slukkes kvinder? Hvordan ændrer kvinders lyst sig gennem livet? Og hvordan går vi egentlig og har det med vores egen lyst?

Her kan du høre om lyst, legetøj, graviditet, porno, høj lyst, lav lyst, onani, faste forhold, singlesex og meget mere. Vi taler ud fra vores faglighed, vores praksis og ikke mindst vores eget liv som hhv. 52-årig mormor med kæreste og 32-årig single med et aktivt datingliv.

Ulla Hinge og Patricia Jiménez er uddannet parterapeuter og sexologer og har praksis tæt ved Nyhavn i København, hvor de også afholder events om lyst og seksualitet. De skriver begge erotisk fiktion. 

Værter: Ulla Hinge og Patricia Jimènez

Producenter: Ulla Hinge og Patricia Jimènez

Copyright 2024 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125